Fagligt Program

Her er om det faglige program på Machine learning camp 2025


Her kan du læse om det faglige program på Machine Learning camp 2025!

Der bliver ofte snakket om machine learning, men det bliver sjældent forklaret, hvad det egentlig er. Hvad er det faktisk, der står bag nogle af de vigtigste opfindelser i det 21. århundrede? Dette vil vi forklare for dig på Machine Learning camp 2025 så du kan forstå dem, og måske ovenikøbet, lave dine egne.

Campens mål er at skabe et læringsmiljø, hvor deltagerne kan opdage de grundlæggende principper inden for Machine Learning gennem hands-on aktiviteter med praktisk læring. Uanset om du er nybegynder eller har tidligere erfaring, er denne camp designet til at styrke dine færdigheder og forståelse inden for dette spændende felt. Både i at forstå og genskabe dem, men også i at overveje hvordan disse metoder indgår i samfundet. Til det, har de faglige opstillet 4 væsentlige emner:


Python og matematik:

Vi starter med at se på det matematiske perspektiv på Machine Learning med emner som lineær algebra og sandsynlighedsregning, som begge spiller en væsentlig rolle i machine learning. Der vil derefter være en generel introduktion til det programmering i Python, som skal sikre, at alle deltagere har et solidt fundament før vi dykker yderligere ned i machine learning, og begynder at lave deres egne modeller.

Introducerende machine learning:

Machine learning er et kæmpe felt som lynhurtigt har udviklet sig de sidste par år, men mange af metoderne grunder i noget meget gammelt og fundamentalt matematik. I dette emner introducerer vi disse “simple”, men alligevel meget kraftige metoder, så man kan få blod på tanden ift. machine learning, og forstå, at mange ting er meget muligt at gøre, selv med meget få ressourcer og erfaring.

Neurale netværk:

Et vigtigt koncept inden for machine learning er at vælge den simpleste metode først. Det er nemmere sagt end gjort, for der er rigtigt mange måder at få computere til at lave intelligente beslutninger. Vi vil udforske mange af de mere grundlæggende machine learning metoder, såsom K-nearest neighbours for at afmystificere hvad der ligger bag meget af den datadrevne verden. Senere vil vi gå ind i hvordan Neurale Netværk virker, opdagelsen som startede i 1958, og som nu har revolutioneret den moderne verden.

Billedgenkendelse:

Hvordan lærer en computer at genkende objekter på et billede? Hvordan kan den forstå, hvad der er på et billede, selvom det aldrig har set det før? Vi dykker ned i den fascinerende verden af billedegenkendelse, som giver computere evnen til at identificere og forstå billeder, fra ansigter til komplekse scener. Måske dykker vi endda også ned i hvordan machine learning kan bruges til at generere billeder.

Denne side er sidst opdateret d. 6. januar 2025 af SOFK

Spørgsmål?

Hvis du har nogle spørgsmål til det faglige program, er du velkommen til at kontakte Karl, der er årets Fagligt Ansvarlige på Machine Learning Camp. Du kan få fat i Karl på kam@unf.dk.